Blitek er en stabil og innovativ virksomhed i rivende udvikling med mange faste kunder og en sund økonomi. Vi beskæftiger i øjeblikket 70-80 medarbejdere, heraf 10-14 lærlinge.
Virksomheden har i alle sine 70 år ligget i hjertet af Odense og specialiserer sig i VVS, el og blikkenslagerarbejde.
Vi er en stabil virksomhed med en god organisation. Vi investerer i medarbejdere og udvikling af virksomheden.
Vi er et stærkt team
Vi er ambitiøse og stiller høje krav til os selv og vores samarbejdspartnere. Vores kunder skal have indfriet deres behov og forventninger, og de skal være tilfredse med os og vores håndtering af opgaven.
Medarbejderne tager ansvar og arbejder selvstændigt – frihed under ansvar er kodeordet. Hos Blitek arbejder vi som et team, hvor alle er lige vigtige. Derfor kan du som kunde altid få fat i en medarbejder, der kender dit projekt eller kan hjælpe dig videre.
Vores mål er, at vi laver vores opgaver rigtigt første gang og altid afleverer et produkt, der er i orden. Vi benytter et styringssystem, der skaber overblik og giver en effektiv planlægning af tid, materialer og medarbejdere. Du kan regne med, at vi kvalitetssikrer alle opgaver og leverer et højt dokumentationsniveau.
Vi prioriterer miljø og uddannelse
Blitek tager ansvar. Vi er hele tiden på udkig efter miljøforbedrende metoder og energirigtige materialer. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med sikkerhed på arbejdspladsen.
Vi tager ansvar for at uddanne nye, dygtige håndværkere; der er altid 8-10-14 lærlinge under uddannelse. Lærlinge og medarbejdere oplærer vi i gode håndværksmæssige værdier og giver dem faglige udfordringer og medbestemmelse – derfor har vi en stabil medarbejderstab.
Organisation
Blitek blev etableret i 1945. Først som Blikkenslagernes Andelsselskab, siden som Blikkenslagernes Aktieselskab og siden 2014 som Blitek A/S, der udfører alle typer opgaver inden for VVS, el og blik.
Vores organisation er opbygget efter de arbejdsopgaver, som vi beskæftiger os med. Vi arbejder ikke med adskilte afdelinger, men arbejder i teams på tværs af faggrænser – på den måde udfører vi vores arbejde bedst og mest effektivt.